Handelsvilkår

Handelsvilkår for CORBIO A/S
(nedenstående benævnt som CORBIO)

 Version 1. juni 2020 v.2.2

  1. Disse vilkår gælder for Corbio A/S’ afhentning af minkkroppe og minkskrabefedt hos pelserier og det dertil knyttede kunde- og leverandørforhold.
  2. Der henvises generelt til www.corbio.dk og Corbio A/S’ breve til pelserierne for så vidt angår praktiske anvisninger samt priser og andre vilkår.
  3. Afhentningstidspunkter afstemmes mellem pelseri og Corbio A/S i løbet af sæsonen.
  4. Vægten af afhentede varer bestemmes ved indvejning på Corbio A/S certificeret vægt.
  5. Corbio A/S afgør i forbindelse med aftaleindgåelse i samråd med pelseriet hvilken afhentningsmetode der er relevant.
  6. Der skal være hensigtsmæssige tilkørselsforhold hos pelserierne. Pelserierne forpligter sig til omgående at orientere Corbio A/S om relevante sygdomsforhold, herunder nyopståede relevante sygdomsforhold. På dette grundlag afgør Corbio A/S om Corbio A/S kan tilbyde afhentning, herunder om allerede opstillede containere afhentes tomme. Corbio A/S er under ingen omstændigheder forpligtet til at afhente materiale hidrørende fra sygdomsramte farme.
  1. Corbio A/S fraskriver sig ansvar for at afhente og/eller afregne til indgåede priser og vilkår, såfremt der indtræffer udefra kommende begivenheder der helt eller delvist forhindrer at Corbio A/S kan afhente og / eller afregne varer bestemt til afhentning / afregning, og at disse begivenheder ikke har kunnet undgås, selvom der ville være truffet rimelige forholdsregler – kaldet Force Majeure. Eksempler herpå (i et eller flere af de led, som udgør Corbio A/S’ samlede ydelse vedrørende varen) er enhver form for brand, strejke, sygdomsudbrud, ny lovregulering af enhver relevant art, importforbud, eksportforbud, kørselsforbud og nye køre/hviletidsbestemmelser samt nye regler eller lignende. Opregningen er ikke udtømmende.
  2. Corbio A/S fraskriver sig ansvar 1) for driftstab og andre omkostninger som følge af for sen eller manglende afhentning af varer hos et pelseri, 2) som følge af eventuel smittespredning i forbindelse med Corbio A/S’ afhentning af råvarer, og 3) for eventuelle udgifter/sanktioner, der måtte påføres et pelseri som følge af Corbio A/S lovbestemte udlevering af informationer til offentlig myndighed.
  3. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med aftaleforholdet mellem kunde/leverandør og Corbio A/S, herunder tvister vedrørende aftalens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved forenklet voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen.